Det er ikke kun produktionsarealerne, som med tiden er blevet for små hos Bobach Stålentreprise, derfor har vi netop startet en udbygning, som resulterer i 300 kvadratmeter administration.
Efter godt 20 år i lokalerne på Rørdalsvej 198 trænger der både til en kærlig hånd og ekstra kvadratmeter. I begyndelsen af året opkøbte vi vores nabobygning, som har øget vores produktionsareal med 1500 kvadratmeter - nu er det blevet administrationslokalernes tid.
I forrige uge startede vores renovering og udbygning, hvor vores nuværende lokaler vil blive renoveret og 300 kvadratmeter vil blive udbygget på vores eksisterende bygning. Herved kan vi se frem til nye, større og forbedret kontorlokaler samt velfærdsfaciliteter.
Det næste halve år vil der derfor blive renoveret og bygget for fulde drøn på Rørdalsvej 198 af vores samarbejdspartnere, HP Byg A/S.
Vi har netop i dag sendt det første af vores to stålspær afsted til maleren, som senere skal påmonteres vores bygning - et spær på hele 23 x 3,8 meter vejende godt og vel 14 ton, som kan ses på billederne herunder.
Vi forventer at flytte ind i de nye og forbedrede lokaler d. 1. april 2020. Indtil da er vi stadig at finde på samme adresse, vi er dog blot rykket over i skurvogne samt kontorlokalerne i nabobygningen, som vi opkøbte i starten af året.
Vi glæder os til at vise vores nye lokaler frem!
_30785.jpg)

_30804.jpg)
_30797.jpg)
_30808.jpg)
Næste nyhed