Patent Pending på vores tagterrasse fundament

Vi har nu indleveret patentansøgning på vores tagterrasse fundament.


​Hos Bobach Stålentreprise har vi længe udviklet på et tagterrasse fundament, som tager forhold til alle de udfordringer, der mødes ved både produktion og ikke mindst montage af en tagterrasse.


Det er lykkedes os at udvikle et komplet fundament, som både er sikkert, uden gennemførsler samt hurtigt at montere. Det er en løsning vi virkelig tror på, og vi kan derfor nu med stolthed offentliggøre, at vi har indleveret patentansøgning på vores tagterrasse fundament. Det betyder at vores løsning pr. 18/2-2021 er mærket med Patent Pending – altså på vej til at blive patentbeskyttet, og dermed allerede nu beskyttet mod efterligninger.

BOBACH tagterrasse fundament

Med mange år i byggebranchen er vi ramt ind i adskillige udfordringer med tagterrasser, og de går på kryds og tværs af flere entrepriser. Gennembrydning af tagpap, manglende konstruktion til fastgørelse af værn og tidskrævende justeringer er typiske udfordringer, som en tagterrasse medfølger. ​Og det er blandt andet disse, vi har arbejdet på at undgå.




Nivellerbar og tidsbesparende

Vores fundament består af en ramme, værn og med justerbare fødder på støtteplader. Fundamentet kan nivelleres ud i rette højde, og fødderne kan vinkles, således de følger tagpapopbygningens forskellige fald. Det betyder også, at når belægningen skal monteres, opnås der en enorm tidsbesparelse på tilpasninger, da opbygningen allerede er nivelleret. Fundamentet vil altså også gavne de efterfølgende entreprenører som udfører belægningen.


Sikkert værn uden gennemførsler i tagpap

Værnet er ofte en udfordring at montere grundet manglende konstruktion til fastgørelse og høje krav til sikkerhed. Vi sikrer et meget stabilt værn, ved at montere det direkte på stålopbygningen inden montage på byggepladsen. ​Herved undgår vi de risikable og dyre gennemførsler af tagpappen, som resulterer i et utæt tag uden garanti. Med værnet monteret fra start, er efterarbejderne på tagterrassen også sikret – igen vil fundamentet gavne andre entreprenører på byggepladsen. ​

Samtidigt sikrer vores mange støtteplader, i kombination med en klæbepude, at fundamentet kan klare vindsug helt uden at blive fastgjort ned gennem tagpappet.


Lav opbygningshøjde og hurtig montage 

Inddækningen på en tagterrasse er oftest minimal, hvilket kan gøre det meget udfordrende at få plads til alle delene fra en tagterrasseløsning. Med en opbygningshøjde på 131 mm., forudsat 25 mm. terrassebrædder og 38 mm. lægt, kan vores løsningen også monteres, hvor pladsen er minimal. Samtidigt opbygges den i moduler, således at den er let at tilpasse alle tagterrassestørrelser, og kan simpelt opbygges omkring eksempelvis ovenlys.

Det komplette fundament medfører, at vi kan nøjes med besøge byggepladsen éngang, hvilket dermed kræver mindre koordinering og få fagområder indblandet.


Vi er stolte over og at glade for, at vi endelig har fundet en løsning på udfordringerne, som en tagterrasse medfølger - både for os selv, men også vores kollegaer i byggebranchen. Nu venter vi blot i spænding på et resultat af vores patentansøgning.



Næste nyhed

Har du set vores brochure?​

​BOBACH STÅLENTREPRISE A/S

​CVR: 43220810

Rørdalsvej 198

9220 Aalborg Ø


Telefon: 9815 1800

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.